Den store hønsehus guide

hønsehus

Her får i en komplet guide om alt hvad der er værd at vide om hønsehuse.

Hvilke typer hønsehuse findes der?

Der findes et hav af muligheder når det kommer til hønsehuse. Du kan vælge selv at bygge dit hønsehus eller købe et færdiglavet. Hønsehus kan fås i forskellige størrelser, lige fra helt lille til store og rummelige hønsehuse, størrelsen på hønsehuset afgør hvor mange høns du kan have gående i det.  

Kyllingefræser / mini hønsehus

Kyllingefræser er den mindste model. Denne model indeholder et lille hønsehus og et lille udeareal under/ ved siden af huset. Modellen kan som regel huse 2-4 høns eller nye kyllinger eller skrubhøne som er ved og skal have kyllinger, alt afhængig af hvilken størrelse høns eller kyllinger der er tale om, men egner sig mest til dværghøns og kyllinger. Det er en ideel løsning hvis man kun ønsker et par enkelte høns, og har mulighed for at lade dem løbe frit i haven i dagtimerne. Det smarte ved denne lille model er, at det let kan rykkes rundt på

Hønsehus

Hønsehuset er den klassiske model af hønsehus, som kan sættes i forlængelse af en hønsegård. Modellen er også ideel hvis man har fritgående høns, som blot skal bruge en base at sove i om natten. Modellen kan købes færdiglavet i forskellige størrelser, som kan huse op til 4-6 høns. Ønsker man plads til flere høns, kan man altid bygge det selv, i en størrelse der matcher det antal høns man ønsker.

Hønshus med hjul

Hønsehus med hjul. Modellen indeholder et hønsehus og et lille udeareal i forlængelse. Denne model er ideel hvis man ønsker at kunne rykke rundt på huset, således at hønsene altid har adgang til nyt friskt græs.

Hønsehuset i 2 etager

Dobbeltdækker kaldes det også det er et hønsehus i to etager, hvor der er indendørs hønsehus på øverste etage og et lille udeareal under huset. Det smarte ved denne model er at huset giver ly for regn i udearealet. Samtidig er huset løftet op fra jorden, hvorfor man undgår at skadedyr som rotter, bygger rede under det.  

Hønsehuset med dør 

Her har du en model hvor hønsehuset er en integreret del af en hønsegård. Modellen er bygget således at du kan gå ind i hønsegården. Det er en af de større modeller der kan købes færdiglavet. Ønsker du større udeareal til hønsene, kan der altid bygges ud, eller du kan bygge det fra bunden selv i en størrelse der matcher det antal høns du ønsker dig.

Hønsehus med dør

Hvis du er på udkig efter et hønsehus, så sørg for at vælge et der passer til det antal høns du vil have gående i det. Gør dig selv en tjeneste og vælg et hus der er let at holde rent, det vil du takke dig selv for senere!  

Hønsehuset

Hønsehuset skal være et trygt sted, hvor hønsene kan sove og lægge æg. Mange hønseejere vælger hønsehuse lavet af træ, men plastik hønsehuse er også ved at blive populære, da de er lettere at rengøre og vedligeholde.

Det er en smagssag hvad man synes bedst om, begge dele kan fungere ganske godt. Men hvad er de vigtige parametre ved et hønsehus? Først og fremmest, skal hønsene kunne få deres skønhedssøvn.  

Hvor meget plads skal høns have?

Det er selvfølgelig det store spørgsmål. Som tommelfingerregel skal hver høne som minimum have 0,5m2 i hønsehuset, og minimum 1m2 i hønsegården.

Har du 6 høns, skal hønsehuset altså være minimum 3m2 og hønsegården minimum 6m2. Dette er udelukkende retningslinjer, ikke alle flokke er ens. Nogle typer høns har behov for mere plads end andre.

Er pladsen for trang, kan der opstå gnidninger og slåskampe mellem hønsene.

Så bare for at gøre det klart: Jo mere plads, jo bedre!

Siddepinde til dine høns

Det er en hønes naturlige instinkt at sove så højt som muligt. Vilde høns sover på grene i træer for at undgå at blive taget af rovdyr.

De sidder tæt sammen på grenene for at holde hinanden varme. I hønsehuset kan anvendes enten en naturpind eller en ikke-imprægneret lægte, der har fået afrundet kanterne.

Hver høne skal have i omegnen af 25-30cm siddepind. Man kan med fordel lave et ”skidebræt” under siddepinden, så man let kan gøre rent. Nu til dimensionerne.  

Hvor højt skal en siddepind være til høns

Siddepinde bør være minimum en halv meter fra jorden, gerne højere! Generelt ønsker de at sidde så højt som muligt.

Højden på siddepinden afhænger også af hvilke hønseracer du har. De tungere høns som fx brahma, orpington og maran kan ikke flyve ret højt og skal derfor ikke have for høje siddepinde. Alternativt kan man lave en stige op til siddepinden.

Lettere racer som fx Dværg italianer, Antwerpener skæghøns, Mille Fleur o.l. flyver bedre, og kan derfor komme op på højere siddepinde.


Der bør desuden være minimum en halv meter fra siddepinden til loftet, da hønsene skal bruge lidt plads til at komme op og ned af sidepinden, uden at slå hovedet mod loftet.

siddepinde høns


Det er i øvrigt vigtigt at siddepinden er placeret højere end redekasserne, da hønsene ellers vil sove i redekasserne.

Man kan med fordel lave et par siddepinde i forskellige højder, således at hønsene kan fordele sig bedst muligt. Det vil som regel være de høns der er lavest i hakkeordenen, der sidder på de laveste pinde.

En siddepind bør være omkring 3-4cm i diameter, alt afhængig af hvilken størrelse høns man har. Siddepinden må ikke være bredere end 8cm, da hønsene så kan have svært ved at nå rundt om den og holde balancen når de sover.

Har man flere siddepinde i forskellige højder, må man sætte dem lidt forskudt af hinanden, så ikke hønsene skider på hinanden.

Redekasser

Hvis du vil undgå at hønerne lægger deres æg alle mulige mærkelige steder i hønsegården, så er det nødvendigt med redekasser. En god tommelfingerregel er af have én redekasse pr. 3-4 høns. Har man 6 høns, bør man derfor have 2 redekasser.


Selvom hønsene har mere end én redekasse til rådighed, kan man dog godt opleve at hønsene har en favorit, hvor de alle vil ligge. De kan tilmed finde på at lægge sig 2-3 høns i kassen på samme tid, eller stille sig i kø til at komme til den gode kasse.'

Redekasser kan laves i forskellige faconer og af forskelligt materiale. Nogle bruger firkantede trækasser mens andre bruger tilskårne plastikspande, kattebakker eller lignende.


En redekasse bør være omkring 30-40cm i bredde og længde, igen afhængig af hvilken størrelse høns man har. Redekasserne bør være indbydende og tiltrækkende for hønsene, de skal gerne placeret i en mørk og stille krog af hønsehuset.

Redekasse materiale

Som udgangspunkt er hønsene ikke kræsne med hvilket materiale redekassen er lavet af. Træ er robust, men ofte god grobund for bakterier og utøj. Plastik er mindre modtageligt overfor bakterier og utøj. Uanset hvilket materiale redekassen er lavet af, er det vigtigt at have en ren bund af strøelse.  

Den mest populære strøelse til redekasser er halm eller spåner, men det er med så meget andet, helt individuelt hvad der fungerer bedst hos de enkelte hønseflokke. Der er fordele og ulemper ved alle typer strøelse.

  • Træspåner
    Spåner er som sagt et meget populært produkt til redemateriale. Det suger godt, tørrer hurtigt og holder sig friskt forholdsvis længe. Spåner kan dog støve en del, så sørg for at vælge et mærke der er kendt for at være støvfrit (eller så godt som).
  • Halm
    Halm er også populært som redemateriale. Det er forholdsvis let og billig at få fat i, men der kan hurtigt opstå fugt, svamp og bakterier i det, så det bør ofte skiftet ud.
  • Sand
    Sand er også populært som redemateriale. Det er lige så let at rense ud i som kattegrus, og der er ikke grobund for fugt, svamp og insekter. Det bør dog, som med alt andet strøelse, holdes tørt, for at undgå lugtgener.
  • Hampstrøelse
    Hampstrøelse er mest kendt som strøelse til heste, men fungerer også ganske glimrende som strøelse til redekasserne.
  • Avispapir
    Man bør undgå avispapir og lignende som redemateriale, da det klæber til æg og fugtige hønsefødder, og blækken kan være giftig. Det bliver i øvrigt hurtigt vådt og suger ikke ret godt. .

Foder og vand

Høns skal altid have adgang til rent vand. En høne drikker omkring et glas vand om dagen.


Der findes mange forskellige typer af Foder og vandautomater til høns. De kan med fordel løftes op fra jorden, for at undgå af hønsene skraber maden ud på gulvet, og for at undgå at få skidt og møg i vandet.

Alternativt kan man anvende drikke nipler, som monteres i bunden af en spand. Ved at anvende drikkenipler, kan man sikre at vandet holdes rent. Niplerne bør tjekkes jævnligt, at de virker som de skal.
Det er i øvrigt ikke alle høns der synes om dem.

Som tommelfingerregel skal fuldvoksne æglæggende høns have omkring 100 gram mad om dagen. Det afhænger selvfølgelig af race og hvilket foder der anvendes, samt om hønsene også har mulighed for at gå frit og finde mad i haven.

Hønsenes foder og vand skal altid stå under tag/overdækning.

Ventilation i hønsehuset

Ventilation i hønsehuset er vigtig for at opnå et godt og sundt indeklima. Fordi at hønsene trækker vejret og har afføring, vil fugtighed, kuldioxid og ammoniakdampe stige i løbet af natten, dette er usundt for hønsene at sidde i, og det vil tiltrække fugt og bakterier.

Derfor er det vigtigt med god ventilation. En god tommelfingerregel er, at hvis du om morgenen mødes af ammoniaklugt når du åbner døren til hønsehuset, så mangler der ventilation.

Ventilationen skal placeres i toppen af hønsehuset, så ammoniak dampe og kuldioxid kan blive udskiftet med frisk luft. Undgå ventilation i bunden af huset, da hønsene ellers vil få træk.  

Temperatur i hønsehuset

Hønsehuset bør agere som et køligt tilflugtssted om sommeren, og en varm oase om vinteren. En temperatur på omkring 20-21 grader er ideel.

Vinter!
Høns er forholdsvis hårdføre når det kommer til kulde. De putter sig sammen og puster fjerdragten op, for at lave et isolerende lad af luft mellem det yderste og inderste fjerlag. Når det så er sagt, så er de jo ikke pingviner.

De tåler derfor ikke hårde frostgrader og træk, hvorfor det er vigtigt at de har et indendørs område hvor de kan søge varme og ly for vejr og vind. Nogle racer er mere vinterhårdføre end andre, så man bør vælge nogle racer der fungerer til det klima man kan tilbyde dem.

Alternativt kan man supplere med varmelampe i hønsehuset på de koldeste dage, hvis huset bliver for koldt. Man bør dog være forsigtig med varmelamper ift. Brandfare.


Det bedste man kan gøre for at sikre et lunt hønsehus om vinteren, er at isolere det godt. Man kan med fordel anvende varmeplader til at holde drikkevandet frostfrit.

Sommer!
Høns er ikke ret gode til at håndtere varme temperaturer. De kan ikke svede, da deres krop er tæt pakket af fjer. De eneste områder på kroppen der kan afgive varme, er deres kam og hagelapper. Hønsene vil prøve at regulere deres kropstemperatur ved at sprede vingerne og halse.


Når temperaturerne rammer omkring de 30 grader, kan hønsene lide af overophedning, hvilket kan forårsage organ skader og føre til død. Det er derfor yderst vigtigt at hønsene har adgang til skygge og/eller et køligt hønsehus, samt fri adgang til køligt friskt vand.

Hvor skal hønsehuset stå

Den bedste placering af hønsehuset afhænger af den individuelle situation.

Her er nogle ting du skal huske på:

  • Halv sol, halv skygge
    Høns har behov for både sol og skygge. Det kan derfor være ideelt at placere hønsehuset et sted hvor der både er skygge og sol, fx under et stort træ.
  • Afstand til huset
    Hønsehuset bør være langt nok væk fra hovedhuset, til at lugt og fluer ikke er til gene.
  • Nord eller syd?
    Hvilken retning huset skal stå, afhænger af indretningen i din have. Et hønsehus bør placeres således at der er mest muligt læ fra vind og vejr.
  • Støj og naboer
    Det er ikke alle naboer der bryder sig om den støj et hønsehold medfører. Vis derfor lidt hensyn til din nabo, ved at placere hønsehuset i god afstand til deres grund.

 

Sikkerhed og beskyttelse mod rovdyr

Desværre er høns øverst på menukortet hos mange rovdyr.
Dit hønsehus og hønsegård bør derfor være sikret mod rovdyr.

Her er nogle sikkerhedsforanstaltninger der bør tages:

  • Godt volierenet
    Byg hønsegården af et godt/tykt galvaniseret volierenet med små masker.
  • Net i bunden
    Grav et solidt volierenet i bunden af din hønsegård, så rovdyr ikke kan grave sig ind fra neden. Hvis ikke man har mulighed for at lægge net i hele bunden, kan man nøjes med at grave det ned i 0.5-1 meters højde langs siderne at hønsegården.
  • Strøm
    Har man ikke mulighed for at grave net ned langs siderne af hønsegården, kan man i stedet sætte et par tråde med strøm rundt om gården. Dette holder ræven væk, men ikke rotter og mindre rovdyr der kan komme forbi trådhegnet.
  • Overdækning
    Overdæk gården mod rovfugle, rotter, mår, ræve og lignende rovdyr.
  • Lås på lågen
    Nogle rovdyr er smarte nok til at kunne åbne låger og lemme, derfor kan det være nødvendigt at sætte lås på. Dette gælder også hvis man har en udvendig redekasse!
  • Automatisk lem
    Ved at installere en automatisk lem der selv åbner og lukker til hønsehuset om morgenen og aftenen, undgår man at miste høns til rovdyrene fordi man har glemt at lukke for lemmen. Den automatiske lem kan indstillet til at åbne/lukke på bestemte tider, så hønsene kan sove trygt om natten.

Automatisk hønselem

Hønselem udvendig fra

Opsummering

Det kan virke som en større videnskab at skulle vælge det rigtige hønsehus, strøelse, siddepinde osv.
Men frygt ej! Med ovenstående guidelines burde du være dækket godt ind til at kunne tage den helt rigtige beslutning til netop til hønsehold.

Rigtig god fornøjelse.